Rosengaards Ziva

Rosengaards Ziva

Født 24.04.2012

Mor: Møllegårdens Karneval
Far: Blue Hors Zack
Morfar: Blue Hors Don Romantic

Et dejligt hoppeføl har set dagens lys. Hun er en rigtig diva, nysgerrig og selvstændig. Vi glæder os meget til at se hvad fremtiden byder hende.

Blue Hors Zack var suveræn KWPN fløjhingst i 2007. Han
blev toer i dressur til materialprøven på Vilhelmsborg i 2007, med 860 point! Karakteren 9,5 blev givet for galop og kapacitet.

Blue Hors Zack fik 3 kårede sønner ud af første årgang. En guld-, to sølv- og en bronzemedaljehoppe ved Eliteskuet 2011. Han er far til fløjhingsten i 3-års holdet, Zorba Højris samt præmiehingstene Overgaards Zacksu og Blue Hors Zatchmo ved hingstekåringen 2012. Ligeledes er han far til vinderen af Aage Ravns vandrepokal og fløjhingst i 4-års holdet Zonik. Slutvis er han far til den fantastiske 3 års hingst Sezuan.

Zivas morfar B.H. Don Romantic er kendt for at vinde. Han har bl.a resultater som årets føl 1999, vinder af materialprøven i 2002 samt blev diciplin vinder i dressur. På 4-års holdet gik han fløj og fik Aage Ravns vandrepokal i guld. Endvidere vandt han 4 års DSA kvalifikation, mellemrunde samt finalen på Vilhelmsborg. Sidst men ikke mindst blev han Årets hingst 2010 ved hingstekåring i Herning.

Ziva er solgt på følauktion i DV, Region 4